
Nyd stjernehimmelen, freden og den storslåede natur på Møn. Et skønt romantisk ophold for to giver rig mulighed for at opleve naturen og skrue op for både hyggen og romantikken langt fra byens lys og larm. Vælg mellem en eller to overnatninger.
Midt i Møns dejlige natur tæt ved skov og strand ligger en gammel, smuk slægtsgård, der nu tilbyder overnatninger til alle, der ønsker at få en pause fra byens hektiske liv.
Her får I med et pragtfuldt ophold for to et herligt pusterum med mulighed for at møde Møns skønne natur og få nogle rigtig hyggelige og romantiske stunder alene.
I får dobbeltværelse med eget bad/toilet samt med adgang til tekøkken.
Når I ankommer, er en let anretning på med 2 slags ost, pølse/pålæg, grønt, smør, brød samt en flaske vin.
Benyt de udendørs Dark-Sky-Liggestole – lån en sovepose eller tag din egen med. Nyd den særlig smukke stjernehimmel over Møn, hvor man på grund af den ringe lysforurening kan se 5000 stjerner med det blotte øje modsat fx i København hvor man bare kan se 500 stjerner! Litteratur og information ved stjernehimlen findes i ”Dark Sky Udstyr rummet” og kan lånes af gårdens gæster.
Morgenmadskurv er inkluderet i opholdet.
En virkelig skøn gave for par i alle aldre til både Valentins Dag, som bryllupsgave, som sølvbryllupsgave eller for jer, der bare gerne vil nyde hinanden og naturen i fred og ro.
Solnedgang, stjerner og stearinlys på Møn - mere romantisk bliver det ikke!
Tiendegaarden
VI PAKKER PÆNT IND
Det er tanken der tæller, men der er nu ikke noget bedre end at få en gave, der er pakket pænt ind.

E-gavekort

Gaveæske

ID 1765