Radisson BLU, Hotel PapirFabrik

Silkeborg, DK

I dag er området omkring Hotel Papirfabrikken Radisson Blu blevet til det samlingspunkt for lokale silkeborgensere og turister, hvor kulturelle oplevelser blandes med den storslåede natur samt attraktive erhvervs- og beboelsesområder. Fra hotellet har man udsigt til Gudenåen og den smukke skov. Dette giver en unik og enestående oplevelse for vores gæster. Hotellet ligger mindre end 10 minutters gang fra byens gågade, hvor man finder et stor udvalg af restauranter, livlige caféer, diskoteker og butikker. Alle de 100 værelser er udstyret med nymoderne faciliteter og business class værelserne er designet i en klassisk og moderne stil, der stemmer overens med hotellets øvrige design. Den egne flotte Restaurant Michael D. tilbyder et spændende udvalg af menuer til enhver smag. I sommerhalvåret er der mulighed for at nyde maden på promenaden langs Gudenåen, som giver en helt speciel atmosfære, der skal opleves ved selvsyn. I hotellets lounge kan man sidde foran pejsen og nyde hotellets moderne design og samtidig blive betjent af det opmærksomme personale. Området omkring hotellet tilbyder 5 biografsale, flere caféer og restauranter, et kulturhus samt et moderne fitnesscenter.
  • Papirfabrikken 12,
    8600 Silkeborg
  • 88822222

Gastronomisk ophold ved Silkeborgsøerne