splashCTA

København ZOO

Kom tæt på dyrene med unikke oplevelser i Zoologisk Have

Få de vildeste oplevelser med GO DREAM i København Zoologiske Have. Med over 3000 dyr i haven er der mulighed for at opleve eksotiske, spændende og sjove dyr fra hele verden. København ZOO er det perfekte sted at tilbringe en hyggelig dag med familie og venner, og der er masser af underholdning for både børn og voksne. Hvad end du blot er på udkig efter gavekort til entrébilletter eller helt unikke oplevelser med dyr, så finder du det her på siden.

Kom helt tæt på nogle af København ZOO’s mest fascinerende dyr med oplevelser bag kulisserne i ZOO. Kom for eksempel med ind og fodre pingvinerne, se hvordan tigerne trænes eller vær med til at give elefanterne manicure. Mulighederne er mange for at få en anderledes, sjov og lærerig dag i ZOO.

13 Vare(r)

Zoologisk Haves historie

Københavns Zoologiske Have, der er en af de ældste forlystelseshaver i Danmark, åbnede for første gang dørene for publikum i 1859. Den gang var det et beskedent udvalg af dyr og de var knap så eksotiske som dem man finder i haven i dag. Blandt de første dyr i København ZOO var fugle, kaniner og en ræv, men også mere specielle dyre som en sæl og en skildpadde. Siden er meget sket og Zoologisk Have rummer nu mere end 3000 dyr fra hele verden, og haven bliver besøgt af mere end 1,2 millioner årligt.


Dyr og oplevelser i København ZOO

I København ZOO kan du opleve alle slags dyr fra alle verdensdele – i alt mere end 3000 dyr. Dyrene bor i flotte anlæg der minder om deres naturlige leveområder. Tag for eksempel en tur rundt i Den arktiske ring og se de imponerende isbjørne svømme i deres bassin eller pingvinflokken hoppe i vandet fra de nøgne klipper.

Fra de arktiske egne kan du bevæge dig mod varmere himmelstrøg og se chimpanserne svinge sig rundt under loftet i det lune abehus, eller tage på savannen og se de storslåede afrikanske dyr. Zoologisk Have i København bliver ved med at udvikle sig og inden længe kan du se det flotte nye pandaanlæg, hvor du kan komme helt tæt på den smukke sort/hvide bjørn fra Kina.

Der er nærmest flere dyr end man kan nå at se på en enkelt dag, så vil du have god tid til at betragte dyrene kan det være en god ide med at årskort. Med et årskort kan du komme og gå, når det passer dig, året rundt.


Priser på ZOO-oplevelser

Hos GO DREAM tilbyder vi en lang række forskellige oplevelser i alle prisklasser til København ZOO. Ønsker du at tilbringe en hyggelig dag i haven og se de mange dyr, kan du købe en entrébillet. Priserne på entré til ZOO med et gavekort er 180,- for voksne og 100,- for børn.

Men vil du gerne gøre turen til noget særligt og opleve Zoologisk Have på en ny og unik måde, så vælg en af de forskellige oplevelsesgavekort til ZOO. Kom for eksempel med ind og fodre pingvinerne eller vær med til at træne tigerne. Vil du have den ultimative ZOO-oplevelse, så skal du vælge ’Dyrepasser for en dag’. Her får du lov at komme med helt ind bag kulisserne i haven og se, hvordan en hverdag ser ud for de mange dyrepassere.


Åbningstider

Har du lyst til at se spændende dyr hver eneste dag året rundt, så har du faktisk mulighed for det. København ZOO holder nemlig åbent hver eneste dag i løbet af året – også helligdage. Så skulle du få lyst til at give dig selv en lille julegave, så kan du tage i Zoologisk Have den 24. december.