GO DREAM, GO FLY, og GO HOTEL, del af GO DREAM A/S, formidler flybilletter og hotelovernatninger fra forskellige leverandører. Hverken flybilletter eller hotelovernatninger sælges i eget navn, hvorfor GO DREAM ej heller kan drages til ansvar for hændelser, der har med rejsens gennemførelse at gøre. Eksempler på dette er mistet bagage; bagage, der ikke indgår i rejsens pris; aflyste afgange og ændringer i tidstabeller. Dette er flyselskabernes ansvar, og man bør derfor rette eventuelle klager direkte til det ansvarlige flyselskab.

 

Alderskontrol

Du skal være fyldt 16 år for at booke rejser via GO DREAMs service. Dog kan der være tilfælde hvor det kræves at den rejsende er ældre, vi henviser i disse tilfælde til flyselskabet/hotellet. 

Vær opmærksom på, at visse hoteller ikke accepterer gæster som er under 25 år. Det er kundens ansvar at kontrollere dette med hotellet inden bookingen.

 

Booking/reservation

Det er den rejsendes ansvar at angive den/de rejsendes korrekte navne. Navnene skal stemme overens med navnene i passene, da billetten ellers kan erklæres ugyldig. Den rejsende bærer selv ansvaret for eventuelle ekstra omkostninger, hvis flyselskabet tillader ændring af navnet på bookingen.

Det er samtidig den rejsendes ansvar at opgive korrekt e-mail-adresse ved booking. Efter bookingen foregår al kommunikation mellem flyselskabet/GO DREAM og den rejsende via e-mail.

Efter booking, kontrollér at bookingbekræftelsen, der bliver sendt via e-mail, stemmer overens med den bookede rejse. Hvis der er noget i bekræftelsen som ikke er korrekt, eller hvis bekræftelsen ikke modtages, skal GO DREAM kontaktes med det samme. Hvis fejlen kan rettes, tilkommer der altid brugeren en afgift jf. fejlens karakter.

GO DREAM tager forbehold for tekniske problemer og prisfejl, der ligger uden for vores kontrol samt retten til at kontakte rejsende om eventuelle ændringer af foretaget booking inden for 24 timer på hverdage. Hvis beløbet er debiteret, kan det tage op til 5 bankdage, inden det er ført tilbage på kontoen. Bemærk, at dette er bankens regler og ikke noget, som vi kan påvirke. 

GO DREAM følger flyselskabernes/hotellernes/togselskabernes bookingregler. Ved booking udstedes billetterne med det samme. Flybilletter leveres elektronisk. Det betyder, at du ikke får nogen papirbillet fra os, men checker ind ved hjælp af dit bookingnummer og pas. 

Den købte flybillet skal anvendes på de strækninger og i den rækkefølge, der angives på billetten. Hvis flybilletten er en tur/retur-billet, kan man ikke nøjes med at benytte returrejsen. Flyselskabet har ret til at annullere hele billetten, hvis den rejsende ikke benytter den første strækning.

Det er ikke muligt at foretage booking for et endnu ufødt barn. Du kan ikke foretage en booking og opgive f.eks. "baby" som navn, eftersom navnet skal opgives korrekt og i overensstemmelse med passet ved bestilling. 

Hvis du som rejsende har en dobbeltbooking, kan flyselskabet annullere rejserne. Det gælder også, hvis bookingerne er foretaget hos forskellige rejsebureauer. Med dobbeltbooking menes to eller flere bookinger for den samme rejsende, som er booket med det samme flyselskab. Vi tager ikke noget ansvar for annulleringer, som flyselskaber foretager, hvis de opfatter det som en dobbeltbooking.

Som rejsende er du forpligtet til og har ansvaret for at have gyldigt pas, visum, transitvisum og andre eventuelle påkrævede dokumenter samt nødvendige vaccinationer. Mange lande kræver, at passet er gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemrejsedato. Visumreglerne ændres hele tiden, så selvom du har rejst til landet før og ikke har haft behov for visum, er det klogt at kontrollere det igen. 

 

GO DREAM BOARDING PASS forbeholder sig retten til at vende tilbage samt annullere det bookede inden for 24 timer ved eventuelle tekniske fejl og lignende. Ved booking i weekender eller på helligdage har vi ret til at vende tilbage næstkommende hverdag.


Rejsegaranti 
GO DREAM har stillet rejsegaranti til Rejsegarantifonden. Rejsegarantien gælder kun ved køb af fly- eller togbillet sammen med hotel i den samme bekræftelse. Rejsegarantien gælder ikke, hvis der kun købes en flybillet eller kun hotelovernatning – Bemærk at reservationen af fly og hotel skal foretages i samme ombæring.

 

Skatter og afgifter
Booking af flybillet via GO DREAM BOARDING PASS inkluderer alle skatter og afgifter.

I det tilfælde flybilletten kræver lokal transport mellem to lufthavne (fx London og Paris), betales transporten af den rejsende på destinationen.

Vi gør opmærksom på, at nogle flyselskaber tager en afgift for check-in i lufthavnen. Vi råder derfor til brug af online check-in på flyselskabets hjemmeside.

 

Regler for transport
Det er køberens og den rejsendes ansvar at gøre sig bekendt med de regler for transport, såkaldte "conditions of carriage for passengers and bagage", som flyselskaberne gør tilgængelige.

 

Bagage 
Det er den rejsendes ansvar at gøre sig bekendt med regler og vilkår for bagage på det fly, som rejsen er booket ved; betingelserne vil fremgå af bookingbekræftelsen. Vær opmærksom på, at der udelukkende er håndbagage inkluderet i bookingen. Yderligere kan tilkøbes under reservationen eller efterfølgende via flyselskabets hjemmeside. Bemærk at der kan være betydelige omkostninger forbundet med at købe plads til bagage i lufthavnen samt ved overvægt på den medbragte bagage.

 

Betaling

Når reservationen foretages, debiteres og lukkes det eller de benyttede gavekort således at ”betalingen” for flybilletten eller opholdet er registreret. Gavekortet kan efterfølgende ikke genåbnes, og eventuelle ændringer vil resultere i gebyrer. Hvis der er foretaget valg således at værdien af gavekortet overstiges, vil der blive tilkøbt gavekort svarende til den øgede værdi. Gavekortet vil automatisk samtidigt med købet blive indløst, således at det står som betaling for reservationen. Denne handel kan ikke fortrydes.


Bekræftelse
Når du har gennemført en booking, kommer du til en bekræftelsesside, og samtidig sendes din bookingbekræftelse direkte til den angivende e-mail-adresse. Fremkommer bekræftelsessiden ikke, skal du kontakte GO DREAM omgående. Forsøg ikke igen, før du har været i kontakt med os. GO DREAM tager ikke ansvar for eventuelle dobbeltbookinger.

Information om flybilletter
Flybilletter booket via GO DREAM udstedes altid med det samme, uanset hvad leverandørens regler er. Flybilletten leveres elektronisk, hvilket betyder at du ikke modtager nogen papirbillet fra os. Check-in sker ved hjælp af bookingnummer og pas.

 

Afbestilling og ændringer
Billetter og ophold booket via GO DREAM kan ikke annulleres, refunderes eller ændres. GO DREAM tilbyder ikke tilkøb af afbestillingsforsikring eller konkursforsikring i forbindelse med reservationen.

I de tilfælde hvor der eventuelt kan foretages en tilbagebetaling, opkræver GO DREAM en administrativ afgift ud over den afgift som leverandøren debiterer. Administrationsgebyret er altid minimum DKK 500 pr. person.

 

Ændringer i tidstabeller
Det er den rejsendes ansvar at kontrollere rejsetiderne frem til afrejse. GO DREAM kan ikke drages til ansvar for mistet rejse grundet ændring i tidstabel.

Vær opmærksom på at flyselskaberne ikke tager hensyn til eventuel påvirkning af transitfly, hvis denne rejse ikke er omfattet af den samme booking.

 

Fortrydelsesret
I henhold til fjernsalgsloven er der ingen fortrydelsesret på rejser. 

Reklamationer
Hvis der under rejsen skulle opstå fejl som kan give anledning til reklamation, skal GO DREAM BOARDING PASS kontaktes med det samme via e-mail info@godream.com.

 

HOTEL – særlige vilkår ved booking af hotel 
Hotelklassificering 
Klassificeringssystemet stemmer overens med det system, som vores leverandører har oprettet, og stemmer ikke nødvendigvis overens med det officielle klassificeringssystem. 

 

Fortrydelsesret
Annullering eller ændring af opholdet er ikke muligt.

Indcheckning/udcheckning 
Medmindre andet er angivet, har de fleste af vores hoteller indcheckning frem til midnat. Indcheckning skal altid ske den dag, der er angivet som ankomstdag på din bekræftelse – ellers annulleres hotelopholdet uden mulighed for tilbagebetaling. Kontrollér også hotellets åbningstider, så der er åbent, når du ankommer. Det er dit ansvar at kontrollere hotellets åbningstider og at kontakte hotellet og underrette dem om eventuel ankomst uden for åbningstiderne.

På afrejsedagen sker udcheckning i henhold til hotellets regler, i de tilfælde hvor afrejse sker sent, kan den rejsende tale med receptionen om at beholde værelset mod ekstra betaling. 

Det er ikke tilladt at bo flere personer på værelset end det antal, du har booket, uanset værelsestype. 

Vær opmærksom på, at visse hoteller ikke accepterer gæster som er under 25 år. Det er kundens ansvar at kontrollere dette med hotellet inden bookingen. 

Hotelskatter 
På visse hoteller tilkommer der en lokal skat, som betales af den rejsende på destinationen. Denne skat er GO DREAM uvedkommende og kan efterfølgende ikke refunderes hos GO DREAM.


Immaterielle rettigheder
Alle immaterielle rettigheder (inklusiv ophavsrettigheder, varemærkerettigheder og patenter) til websitet og dets indhold, herunder tekst, tal, priser, tidstabeller, billeder, profiler, grafer og figurer (herefter kaldet "Indholdet") tilhører GO DREAM eller GO DREAMs leverandører og samarbejdspartnere. Det er tilladt at downloade og udskrive kopier af skærmbilleder til egen brug i forbindelse med informationssøgning og bestilling. Det er ikke tilladt at anvende websitet og indholdet i kommercielt øjemed. 

Ansvar
Indholdet på websitet kan indeholde fejl eller være mangelfuldt på grund af tekniske årsager, stavefejl eller andre årsager. GO DREAM påtager sig intet ansvar for sådanne fejl eller mangler. 
GO DREAM garanterer ikke, at websitet har en vis tilgængelighed eller visse svartider. Samtidigt fraskrives der ethvert ansvar for såvel direkte som indirekte skader og tab, der opstår som følge af indholdet (eller mangel på samme), eller på grund af at websitet ikke fungerer tilfredsstillende. 

 
 

Billetten inkluderer:

1 Flybillet
Returbillet
Håndbagage