Fermentoren - KBH V

København V, DK

Nabolaget betyder, at det ikke er kun er godt øl der søges efter i gaderne rundt om Fermentoren, men det skal nu ikke ligge stedet til last. Den australske besætning bag baren har skabt et fint åndehul for folk med kvalitetssans for øl. Der er 20 haner med ægte mums for kendere, noget af det endda rigtig ’aquired taste’, fx den vinøse Duchesse de Bourgogne, eller den røgede Schlenkerla Märzen. Tit er der en god overraskelse at finde, fx noget fin kvalitet fra et spansk microbryggeri, eller den slags nye oplevelser. Typisk er der også et par bud fra Croocked Moon eller Left Hand, og det falder man ikke over alle steder, så spørg endelig ind til hvad der er på fadene herfra. Betjeningen ved noget om sagerne, så man kan roligt spille ud med sin smag. Stedet er hyggeligt indrettet i de ellers lidt køligt udseende kælderlokaler, men stearinlys og blødere lædermøbler i den ene ende vejer op på det sterile indtryk. Er vejret til det, kan man også indtage sit øl i den indrettede ’biergarden’ foran indgangen. Der er ikke bespisning på stedet, men man kan få de vanlige barsnacks, ligesom tv’et viser fodbold for de interesserede.
  • Halmtorvet 29C,
    1700 København V
  • 23908677

Ølsmagning for 2