• Gratis ombytning
  • Gratis levering
  • 1-2 ÅRS GYLDIGHED

HISTORIEN BAG GO DREAM

EN MAND
ET WAKE-UP CALL
EN DRØM

"Du har en øjenlidelse, Retinitis Pigmentosa, der gør, at du skal indstille dig på at gå med blindestok inden du fylder 50 år.” Denne chokerende besked fra øjenlægen på Statens Øjenklinik får Nicolai Bille Krogh til at forfølge sin drøm om at blive iværksætter – en drøm, der hidtil er blevet udskudt til dagen efter.
Frygten for at fejle har hidtil overskygget drømmen, men med visheden om at tiden som seende har en udløbsdato, tager en ny frygt over. Frygten om aldrig at få udlevet sin ultimative drøm om at starte sit eget, før det er for sent. Året efter diagnosen gifter Nicolai sig med sin kæreste og de har siden fået tre børn sammen. Jobbet som underviser på Køge Handelsskole bliver sagt op, og kort tid efter opstår der en gylden mulighed.


"VORES MISSION ER AT FÅ FOLK TIL AT OPLEVE LIVET"


NICOLAI BILLE KROGH
CEO, GO DREAM


DRØMMEN BLIVER TIL GO DREAM

På trods af advarsler fra både sin advokat og revisor køber Nicolai i sommeren 2007 det konkursramte Oplevelsesgaver.dk A/S. Han begynder at pakke og sælge oplevelser direkte fra køkkenbordet i lejlig-

heden på Nørrebro. Nicolai driver forretning med en mission om, at give mennesker mulighed for at komme ud og opleve livet gennem unikke oplevelser.


Efter et par hårde opstartsår, hvor succeskriteriet ikke er økonomisk overskud, men at få projektet til at lykkedes, tager GO DREAM som forretning for alvor fart. I 2010 opruster Nicolai bestyrelsen med Flemming Østergaard og Martin Thorborg. ”Det var en kæmpe sejr at tjene nok til at kunne give mig selv en løn og at jeg var min egen arbejdsindsats værd,” fortæller Nicolai. ”Jeg er stolt over, at min idé nu giver 40 mennesker deres løn hver måned. Vi er på rette kurs og kommer løbende ud for udfordringer, men det er også det, som får en til at leve."



INTERNATIONALE AMBITIONER

I dag inspirerer Nicolai og GO DREAM andre til at huske drømmene i Danmark, Norge, Sverige og New York. Ambitionen er, at udvide forretningen løbende internationalt. "Mennesker har brug for at kunne drømme og have muligheden for at kunne udleve drømmene. Vores mission om at få folk til at opleve livet gælder ikke kun danskere - vi vil have hele kloden ud og opleve," siger Nicolai.

Nicolai har omkring 40 procent af sit syn tilbage, men har en stærk forventning om at blive ved med at være iværksætter.

nicolai

Personlig informationLuk