

OBS: Det er ikke påkrævet at man har oplevet Italienske Klassikere Vol. 1 for at kunne nyde dette madkursus.
Det italienske køkken indeholder de måske mest velkendte kulinariske fristelser af dem alle. Spaghetti, pizza, risotto, for ikke at nævne de utallige udsøgte vine der findes i landet. Lad Timm Vladimirs Køkken tage dig med på et madkursus hvor du får lov til at prøve kræfter med mange af de indbydende ingredienser det italienske køkken har at byde på, alt sammen under vejledning af professionelle kokke. Det er muligt at du ikke kommer til at lære flydende italiensk på dette kursus, men når du går herfra, vil din madlavning kunne så tvivl om hvorvidt du egentligt har eksotiske rødder.
Nogle ville måske mene at mange af disse velkendte retter er vældigt komplicerede at kokkerere, men det skulle dette madkursus meget gerne lave om på.
Lær hvordan man laver ægte italiensk bruschetta, en ravioli fyldt med ricotta, spinat og kærlighed, og straccetti med kalvekød i marsala-sky.
Lad din gane forkæle med udsøgte italienske vine samt øl fra Timms eget bryghus.
godt at vide
VI PAKKER PÆNT IND
Det er tanken der tæller, men der er nu ikke noget bedre end at få en gave, der er pakket pænt ind.

E-gavekort

Gaveæske

Kuvert
*