Om os Kontakt os Min konto Indkøbskurv
 
Vinsmagning
Vinsmagning

Vinsmagning, Vinsmagning og foredrag fra begynderniveau til de videste abstraktioner med Rasmus Holmgård, en af Danmarks mest benyttede vinskribenter. Rasmus sælger ikke vin, og kan som sådan tilbyde en vinsmagning blottet for kommercielle interesser og helt i forbrugerens ånd.

Vi smager seks vine i løbet af cirka to timer, akkompagneret af et engageret foredrag, der vil bringe dig tættere på begreber som smageteknik og generel sensorisk forståelse, vinproduktion, indkøbstricks, vinøse myter, forbavsende fakta og andre drikkekulturelle causerier.

Intet spørgsmål er for dumt og ingen gurglen for usocial. Afslappet vinhygge på højeste niveau. Vinene udvælges ifølge årstidens temaer, og vi taler om relationerne mellem vinen og dens gastronomiske kontekst. Vi smager hverken Petrus eller Pingus, men koncentrerer kræfterne om store oplevelser til en rimelig penge.

Smagsdommer, gastroguide og vinøs vejleder
Med baggrund som kok og tjener entrerede Rasmus vinbranchen i 2001, hvor han overtog styringen af et vinimportfirma i København. Et par år senere blev aktiviteterne suppleret med virket i Rasmus’ reklamebureau, hipsomhap, og interessen for kommunikation og sprog fandt let anvendelse inden for den gastronomiske verden.

Med godt en tredjedel af årets måneder tilbragt i klodens vinøse brændpunkter er Rasmus ajour med udviklingen og på fornavn med de kulinariske tendenser i de fleste af verdens hjørner. En omfattende indsigt formidles levende og nærværende, uden på noget tidspunkt at miste grebet om vinsmagningernes ultimative mål: en dejlig oplevelse af seriøs dansk råhygge.

streg

TID

VARIGHED

Efter aftale – booking information fremgår af gavekortet Ca. to timer

STED

INKLUSIV

Smagningerne afholdes i Rasmus’ rustikke og hyggelige lokaler i København eller på et andet passende sted (hjemme hos dig, i firmaets kantine, på stranden, liggende i parken, på en båd i Københavns kanal, i bussen på vej til Nordsjælland, i kurbadet, i skoven, eller hvad vi ellers kan finde på). Prisen er baseret på Københavnsområdet. Levende, underholdende og lærerig vinsmagning med 6 forskellige vine.

HVEM

VIGTIG INFO

Oplevelsen er individuel, men kan arrangeret for par eller en gruppe efter ønske.

Vælg antal:

Tilvalg:
Med dette gavekort får:  (skriv gavemodtagerens navn)
Valg:
Eksklusiv vinsmagning, 1-12 personer
Eksklusiv vinsmagning, 13-24 personer (+kr.3.000 ) 
 kr.3.600
 
Skriv selv en anmeldelse