Prøv kræfter med en potent Yamaha R-6 2009 i skønt solskin med det ultimative V.I.P. road racing-kursus på den professionelle Grandprix racerbane – Circuito de Jerez i Sydspanien.
Solen flimrer i asfalten, motoren arbejder på højtryk og luftmodstanden øges hurtigt, når du får lov at gasse helt op for denne stærke road racer på en helt rigtig racerbane i Jerez.
På den 4,4 kilometer lange bane – Circuito de Jerez – med faciliter i absolut verdensklasse, og hvorfra der blandt andet transmitteres WM i Grand Prix, kan du og dine kolleger, kunder eller venner opleve et både spændingsmættet og lærerigt kørekursus i road racing. Alt imens I nyder den spanske sol og får førsteklasses forplejning.
Allerede aftenen før kurset checker I ind på det 5-stjernede hotel og får sammen med en gennemgang af banen lidt mundgodt i form af foie gras terrin og årgangschampagne.
Efter en god nats søvn bliver I kørt ud til banen, hvor I skal tilbringe de næste 8 timer i road racingens tegn.
Sikkerhed og kvalitet er i højeste prioritet, så I starter med at få en kyndig undervisning og teori om svingteknik, ideallinier, nedbremsninger gasgivning, sikkerhed etc. af en dansk professionel superbike instruktør.
Hver kører kommer til at køre 80 omgange på banen. Instruktøren kører hele tiden forrest og holder sikkerheden, og selvom du kan sagtens komme op og ramme en fart på 200 km/t, sker det i trygge rammer, hvor du selv sætter grænserne.
Efter en spændende og adreanelinmættet dag bliver I kørt tilbage til hotellet, hvor I nu må nyde en lækker middag – og en velfortjent nattesøvn.
Perfekt til V.I.P. kunde- eller personalearrangementer – eller blot den ultimative drengedrømsoplevelse sammen med vennerne. Gi´ den gas!
TID |
|
VARIGHED |
| Efter aftale |
|
* To overnatninger * Selve kørekurset foregår efter første overnatning fra kl. 09.00 til 17.00 |
STED |
|
INKLUSIV |
| Jerez – i Sydspanien |
|
* Fly Spanien t/retur * Check-in på hotellet aften før, gennemgang af banen, samtidig med en forfriskning i form af foie gras terrin og årgangs champagne * Rejseforsikring og person-ulykkesforsikring * To overnatninger på ***** stjernet hotel, transport til og fra lufthavn og racerbanen * 80 omgange praktisk kørsel på en Yamaha R-6 2009 fordelt over hele dagen pr. person * Kyndig undervisning og teori om svingteknik, ideallinier, nedbremsninger gasgivning etc. og kørsel under hele kurset med dansk professionel superbike instruktør * Onbord video optagelse fra raceren leveret digitalt (bruges også under undervisningen) * Fuld forplejning under hele kurset – inkl. middag på restaurant * Konferencefaciliteter med mulighed for eksempelvis produktfremvisning |
HVEM |
|
VIGTIG INFO |
| Alle, der er til sol, eventyr og lugten af brændt gummi |
|
Gæster Der er mulighed for at tage en gæst med pr. kører. Gæstebillet inkluderer fly til Spanien t/retur, transport fra lufthavn til racerbanen samt racerbane-hotel t/retur med guide, 1 nat i enkeltværelse på ***** stjernet hotel, fuld forplejning under hele arrangementet – inkl. middag på restaurant.
Motorcykelkørekort er ikke påkrævet – men du skal kunne betjene en motordrevet 2-hjulet køretøj med gear. Har du ikke den erfaring, er det muligt at købe et grundkursus – ring for nærmere oplysninger.
Ekstra Der er mulighed for at købe tillægsprodukter: * Professionel fotograf på banen, der følger dig hele dagen. Billeder leveres digitalt. * Personlig V.I.P. Instruktør, der udelukkende tager sig af dig - en god mulighed for optimal indlæring * V.I.P fly fra Roskilde tur/retur. Fri bar og luksus catering under flyvningen Der vil ingen ventetid være ved denne flyvning, og der flyves direkte til Jerez. Afgang fra Roskilde ved middagstid og hjemme igen i Roskilde dagen efter kl.23:00. Max 7 personer.
Ring for priser ...
Booking Dette arrangement afholdes på faste datoer i løbet af året – hør nærmere ved booking!
Forsikring Ved dette arrangement er der indbefattet forsikring på raceren og derved ingen selvrisiko
Beklædning Lån af CE godkendt udstyr, racertøj og sikkerhedsforanstaltninger er inkluderet i prisen
Afbud Afbestillingsforsikring koster DKK 800.- inkl. moms
Vægt Max. 115 kg
Alder Fra 18 år |