Gourmetophold ved Silkeborgsøerne
Nyd et skønt gourmetophold for 2 med forkælelse for både sjæl og smagsløg. På det stilfulde Radisson BLU, Hotel Papirfabrikken i Silkeborg med udsigt over Gudenåen og Silkeborgsøerne venter jer en fantastisk oplevelse.
I vil med dette ophold både få lov til at slappe af i dejligt dobbeltværelse, nyde de smukke omgivelser og blive kræset for med gastronomi i højeste klasse fra hotellets berømte Restaurant Michael D., der repræsenterer ét af Midtjyllands bedste køkkener.
Radisson BLU, Hotel Papirfabrikken er et stilfuldt og moderne indrettet 4-stjernet hotel. Hotellet ligger i smukke naturomgivelser lige ned til Gudenåen og byder på en førsteklasses udsigt til blandt andet Hjejlen og forbipasserende kanoer og kajakker.
På hotellet bliver I indlogeret i et smagfuldt indrettet standard dobbeltværelse med alle de faciliteter, der hører til et 4-stjernet hotel. I de indendørs arealer har I også mulighed for at benytte både loungen, caféen og ikke mindst den restaurant Michael D. - opkaldt efter grundlæggeren af Papirfabrikken, Michael Drewsen.
Restaurant Michael D., der er styret af det gastronomiske talent Marcel Singer, byder på dette ophold på en fremragende 5-retters gourmetmiddag. Køkkenet er kendt for sin spændende, moderne gastronomi, der henter inspiration i det franske køkken, og jeres 5-retters menu vil være sammensat efter årstiden og fremstillet af sæsonens mest udsøgte råvarer.
Udover en smagsoplevelse der vil overgå det sædvanlige, får I også rig mulighed for at opleve masser af kunst, kultur og natur i nærheden af hotellet. Silkeborg og omegn byder på et hav af attraktioner såsom Himmelbjerget, Silkeborgsøerne, Asger Jorn museet, Silkeborg Kunstmuseum og Silkeborg Golfbane, der er kåret til landets bedste.
Særdeles smagfuldt gavekort, der passer perfekt til bryllupsgave, sølvbryllupsgave eller morgengave for par, der er lidt mere kræsne end de fleste.
Nyd livet - og velbekomme!
Vælg mellem 1 eller 2 overnatninger
INKLUSIV
* 5-retters gourmetmenu fra et af Midtjyllands bedste køkkener - Restaurant Michael D.
* 1 eller 2 overnatninger i standard dobbeltværelse
* Morgenmad
* Let adgang til naturskønne områder ved bl.a. Gudenåen, Silkeborgsøerne og Himmelbjerget
* Rabat på adgang til attraktioner som Asger Jorn museet, Silkeborg Museum og Silkeborg Golfbane, der er kåret som landets bedste
* Adgang til moderne fitnesscenter
HVEM
2 personer
Efter aftale
Bookingoplysninger fås under www.oplevelsesgaver.dk/booking efter gavekortet er bestilt
STED
Silkeborg
VIGTIG INFO
* Hotellets standardværelser er udstyret med de faciliteter, der hører til et 4-stjernet hotel. High speed internet, aircondition, minibar, elkedel, safetybox, telefon, hårtørrer, strygejern- og strygebræt
* Middagen er eksklusiv vinmenu
* Ved tilkøb af ekstra overnatning medfølger ikke ekstra middag















