Kom tæt på hvidhajer - i Mexico

  Beskrivelse  
  Indeholder  
  Praktisk  
  Billeder  
  Anmeldelser  
 

Kom tæt på hvidhajer - i Mexico

Forbered dig på et imponerende møde med havets ukronede konge - hvidhajen! Ud for Mexicos kyst i Stillehavets klare vand, kan du nu få lov til at se den respektindgydende og fantastiske hvidhaj i øjnene både under vandet og fra den luksus liveaboard, der vil tage dig på dit livs forunderligste rejse i den sydamerikanske del af Stillehavet og dets frodige dyreliv. 

Ud for Mexico og ca. 300 km vest for Baja California ligger en lille isoleret vulkanø Isla Guadalupe, der er et kendt hjemsted for både søelefanter, pelssæler og søløver. Dette gør farvandet attraktivt for hvidhajer, og gør dette område af Stillehavet til et af de allerbedste steder at opleve de kæmpestore rovdyr på nært hold.

Det klare blå vand giver en sigtbarhed på op til 40 meter, og en vandtemperatur på 21 grader giver de optimale forhold for mødet med den op til 6 meter lange og 2,5 ton tunge haj. 

Denne utrolige rejse foregår ombord på den 110 fod lange luksus liveaboard "Sea Escape", der har masser af plads og kahytter med eget bad, toilet og airconditioner. Turen er desuden med fuld forplejning. Båden er indrettet til dykning, og burene, du skal opleve hajerne fra, vil være i vandet fra morgen til aften.

Et gavekort for alle eventyrere, som er til action og utrolige dyreoplevelser både over og under vandet - husk kamera!

Program:
1. dag:
Afrejse fra Danmark. Du ankommer til San Diego sen eftermiddag, hvor du bliver hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel.

2. dag:
Afhentning på hotellet kl. 9. Herfra går turen til havnen i Ensanada. Ombord på luksus liveaboarden "Sea Escape" modtager du sikkerhedsbriefing og kl. ca. 13 sejler båden mod Guadalupe. 

3. dag:
Tidligt om morgenen ankommer båden til Isla Guadalupe, hvor burene sænkes i vandet. Når hajerne dukker op, får du lov at dykke ned i buret og møde de mægtige dyr. Oplev også det fascinerende syn fra båden.

4. dag:
Burene er åbne fra tidligt om morgenen til solnedgang. Hen på dagen sejler "Sea Escape" ind til Guadalupes kystlinje for at se søelefanter, pelssæler og søløver.

5. dag:
Du er sammen med hvidhajerne helt ind til sen eftermiddag, hvor burene bliver hevet ind, og turen går tilbage mod Ensanada. 

6. dag:
Ankomst til Ensanada kl. ca. 13. Turen afsluttes med frokost med besætningen på båden, og herefter bliver du kørt tilbage til San Diego og det hotel, hvor du skal overnatte.

7. dag:
Rejse tilbage til Danmark.

8. dag:
Ankomst til Danmark.

 
 
VARIGHED
8 dage

INKLUSIV
* 5 dages liveaboard
* 2 nætter på hotel i San Diego
* 3 dages ubegrænset burdykning med hvidhajer
* Alle transfers på destinationen
* Alle måltider & snacks på båden
* Lokale mærker øl/vin på båden
* Vand/the/kaffe/sodavand på båden
* Morgenmad på hotel i San Diego

HVEM
1 person

Alle med lyst til at se en hvidhaj i øjnene

Alder:
Fra 16 år

Fysik:
Alle kan deltage - også "ikke dykkere"
 
 
TID
Hver uge i sæsonen august til oktober
Bookinginformationer fås på www.oplevelsesgaver.dk/booking, når gavekortet er købt

STED
Mexico - Isla Guadalupe

VIGTIG INFO
* Fly, forsikringer og leje af udstyr kan tilkøbes ved bestilling
* Der tages forbehold for senere tilkomne gebyrer og valutakursændringer, der kan have indflydelse på den endelige pris
* Ikke Inkluderet:
- Fly til San Diego t/r
- Forsikringer
- Udstyr
- Drikkepenge
- Park/port fee (ca.103 USD)
 
 
Vær den første til at anmelde dette produkt
Skriv en anmeldelse her
  • DÃ¥rlig God

 
 
Bestillingsoversigt
kr.16.240
1. Vælg Antal
Pris i alt: 16.240,-
 
 

Personlig informationLuk